"Hyldemor" - Maria Lisette Jacobsen

(f. 1980)

Skærmbillede 2023-06-19 kl. 15.28.53 kopi
”Med over 20 års erfaring i at grave i jorden og rode i planterne og historien har jeg genfundet meget af den praksisviden, som ligger forankret dybt i vores arv. Det er naturens kraft, jeg arbejder med. Det er den viden, jeg giver videre, så enhver kan rodfæste den i sin egen hverdag...”

Kontakt:
T: +45 92 43 30 73
@: info@hyldemorshave.dk

Som underviser kan jeg tilbyde dig

  • Mangeårig erfaring med nordisk shamanistisk arbejde
  • En bred viden om praktisk, medicinsk og magisk arbejde med lægeplanter
  • En vej til at bruge urter og planter i din hverdag – enkelt og ligetil
  • Live- og onlinekurser
  • Fælles trommerejser
  • Foredrag om mit arbejde med naturens kraft og planterne
  • Ritualer og ceremonier tilpasset dit behov (navngivning, ynglingerite, bryllup eller andre overgange)

GRUNDLÆGGER AF HYLDEMORS HAVE

For over 80 år siden tog min oldemor sporvognen gennem det halve København for at komme til Mende, byens eneste helsekostbutik. Hun juicede rødbedesaft med de bare næver og vaskede sit hår med æggeblomme. Jeg ved ikke, hvad der drev min oldemor. Måske intuition, måske en formødrende arv, der rullede i hendes årer. Hendes tiltro lå hos naturen – ligesom min gør.

Som kvinder, mødre og helbredere har vi til alle tider kendt til planternes helbredende kraft. Vi har vidst, hvilken urt der voksede hvor, og hvad den gjorde af godt mod alle de små og store gener, som et menneskeliv byder på: Mellemørebetændelse, feber, smerter, hoste, sårpleje, menstruationssmerter, gigt, hævelser, eksem … listen er lang.

I dag har mange af os glemt denne viden. Vi er gået igennem et dannelsestab, hvor vi har mistet en grundlæggende viden om naturen og dens sundhedsfremmende gaver. Vi læner os op ad lægevidenskaben og ellers shopper vi amok i kosttilskud. Piller, olier, the og kapsler med navne, vi ikke aner, hvad betyder.

Men det kan være meget mere enkelt. De tilskud, vi har brug for, er som regel i de urter og planter, som gror i vores egen baghave.

Jeg er kvinden bag Hyldemors Have, der i dag har ugentlige følgere både på Youtube, Facebook og Instagram, hvor jeg videregiver min viden om naturens helbredende urter og planter. Jeg er ikke heks – nærmere en moderne klog kone, med rigtig lang erfaring i at bruge urter og naturens gaver til os.

Jeg er uddannet arkæolog og tidligere museumsinspektør, har over 20 års erfaring med nordisk shamanisme og har arbejdet med den shamanistiske urteguru Susun Weeds viden om urtekundskab. Med en livslang erfaring i at grave i jorden og rode i planterne og historien har jeg genfundet meget af den praksisviden, som ligger i vores arv. Det er naturens kraft, jeg arbejder med. Og det er den viden jeg giver videre – altid i øjenhøjde og på en måde, så enhver kan rodfæste den i hverdagen.

“Jeg kan tage dig med ud i skoven og lære dig om hjørnerne på verden. Jeg kan vise dig solens bane og hvordan træerne hvisker til hinanden. Jeg kan lære dig at mærke dine rødder og hvordan hvert skridt du træder på den gode jord, kan blive fuld af opmærksomhed og tillid.”
HyldemorsHave_0005-kopi

SPIRITUEL OG JORDFORBUNDET
- DEN MODERNE SHAMANISME

Jeg bevæger mig til dagligt ’mellem verdener’; tilstede mellem ånderne og i naturen. Jeg har hovedet i himlen og fødderne dybt begravet i den gode muld. Mit shamanistiske virke er en spirituel vej. Jeg har i over 20 år arbejdet med shamanisme, naturspiritualitet og naturmedicin på et jordnært og praktisk plan med udgangspunkt i de gamle nordiske traditioner. Det er her, jeg søger råd vejledning, helbredelse og kraft – både til mig selv og andre.

Jeg kalder egentlig aldrig mig selv hverken shaman eller vølve – for dét er for mig ærestitler, som man ikke kan tildele sig selv. Men for dig der læser med for første gang, vil et udtryk som ’shamanistisk praktiserende’ formentlig ikke give mening. For selvom jeg efterhånden har brugt mange år på shamanismen, så anser jeg stadig kun mig selv som lærling på shamanens lange, lange rejse.

I min undervisning bruger jeg de gamle, hellige folks universelle metoder og magiske håndværk, når jeg formidler nordisk shamanistisk praksis, naturarbejde og plantelære, både til magisk og medicinsk brug.

Den nordiske asatros kraft, tradition og myter er grundlaget for mit spirituelle arbejde. Jeg arbejder i naturen med varselstagninger, hellige vandringer, ritualer og rådslagning. Det er under den åbne himmel, i de dybe skove og langs de brusende kyster, urkraften lever. Det er her, vi forbindes til vores oprindelse.

Jeg arbejder med at hjælpe mennesker tilbage til naturens kraft og et enklere liv. Jeg åbner døren til forståelsen for den jord, som vi betræder, og den verden vi fødes, lever og dør i. Lærer dem om det naturnære verdenssyn og om hvorfor en besjælet verden er porten til et jordnært liv i tæt forbindelse med livets store kredsløb.

Jeg er blevet undervist og oplært i det shamanistiske verdenssyn – animismen af de internationalt anerkendte undervisere; Annette Høst, Jonathan Horwitz og Zara Waldebäck fra Scandinavian Center for Shamanic Studies, og deres omfattende arbejde og undervisning. Jeg har siden 2011 været fast assistent for Annette på hendes mange kurser.

Hyldemors_Have_0702

HELBREDENDE PLANTER OG MAGISKE URTER
- De Vise Kvinders Tradition

Helbredende planter og magiske urter har altid været en vigtig del af mit liv. Jeg eksperimenterer med dem, laver infusioner og miksturer og jeg udvikler hele tiden min erfaring og bygger ovenpå en ældgammel visdom med ny viden.

Siden 2010 har jeg arbejdet med den amerikanske shamanistisk inspirerede urteguru, Susun Weed og hendes tradition inden for holistisk urtekundskab, som hun kalder ”The Wise Woman Tradition”. Arbejdet med planterne fylder en stor del af min tid, og jeg oplever hele tiden nye forunderlige resultater.

Susun Weed har et fint ordsprog, som lyder ”Herbal Medicin is People’s Medicine”. Netop dette, at vi kan give kraften og evnen til at helbrede tilbage til hænderne på folk selv er en smuk og stærk drivkraft. Også for mig. Susun Weed er min store inspirator og hendes lære og kurser har sat sit dybe præg på hele mit virke.


Hvad får du ud af et kursus hos mig?

På de shamanistiske kurser får du redskaber og viden der gør dig i stand til at skabe en mere meningsfuld hverdag med en daglig praksis og opmærksomhed mod naturens kraft og kredsløb. Du bliver introduceret til teknikker og viden om trommerejser, som en mulighed for at søge råd, healing og vejledning hos dine egne skytsånder og åndelige vejledere.

På urtekurserne lærer du desuden hvordan du kan få glæde af naturens og planternes kraft i din hverdag og gennem det arbejde styrke din sundhed og forståelse for naturens helbredende egenskaber. På den måde får du mulighed for at leve et mere harmonisk liv i overensstemmelse med den du er og din længsel efter at leve et enklere liv tæt forbundet til naturen.