Porten til urternes rige

Online introduktionsforløb til spirituelt og praktisk plantearbejde i 6 moduler

Næste hold starter 17. april 2020

Pris 1795 kr. inkl. moms
(kan betales i 4 rater)

PURtilsimplero.jpg
  • Ønsker du grundlæggende færdigheder i praktisk og magisk/spirituel urtekundskab?

  • Længes du efter at kende til planters og urters styrkende og helbredende egenskaber?

  • Føler du dig draget mod skoven og markerne og bevidstheden om at der er "mere mellem himmel og jord"?

  • Er du klar til at lære at tale med planterne?

  • Og har du lyst til at tage et kursus hjemme hos dig selv, hvor du kan løse opgaverne i ro og mag i dit eget tempo?

 

Så tag med på rejsen - når vi atter engang drager ind gennem Porten til urternes rige til april 2019!

 

Har du fornemmelsen af, at der i dine knogler ligger en viden dybt, dybt nede, som måske kunne hjælpes op til overfladen? En viden, som har været i vores aners eje, men som vi i dag næsten har mistet.

Er du faret vild i myter og misforståelser i søgen efter svaret på hylde efter hylde i butikker der lover ”naturlig sundhed”? Virker alt det med planterne uoverskueligt og svært, eller går du bare rundt i haven og skoven, undrende og usikker over hvad mon disse levende væsner kan fortælle dig?

Løsningen findes hverken på hylder, i bøger eller i de seneste forskningsresultater om indholdsstoffernes virkning på kredsløbet.

Ægte plantekundskab lærer du hos planten selv. Men inden du kan blive venner med planten, må du først have fundamentet i orden.

Det er nødvendigt at vide, hvordan du kender planterne fra hinanden, hvordan ser de ud og trives. Hvordan de høstes og opbevares, hvordan de tilberedes, hvilke remedier du kan lave med hvilke planter – og ikke mindst hvordan du omgås og kommunikere med dem, i ordet bogstaveligste forstand.

Alt dette bliver du introduceret til på det 12 uger lange onlineforløb ”Porten til urternes rige”, hvor vi finder vejen ind i et ældgammelt rige af plantevisdom.

At kende plantevejen og at kunne samarbejde med det skatkammer der vokser uden for din dør, styrker den urmenneskelige selvfølelse og længslen efter at kunne klare sig selv – at være selvforsynende og uafhængig, også når det kommer til sundhed.

Hvad får du ud af kurset?

Efter kurset har du fået lagt de første frø i din egen kundskabshave og er trådt igennem porten ind i det magiske rige af planter og urter der kan berige dit liv med øget sundhed og en viden om vildnissets kraft.

Du bliver udrustet med grundlæggende færdigheder inden for arbejdet med planterne og får lagt grundstenene til at arbejde godt og sikkert med planterne.

Du lærer at lave tinkturer til medicin, infusioner til at styrke din sundhed, om høst og opbevaring, og du lærer kort sagt at holde rigtigt på gaflen, så du kan tage for dig af retterne!

Hvem er kurset til?

Kurset henvender sig til alle, der vil vide mere om planter og urter og i særdeleshed ønsker viden og erfaring med at arbejde spirituelt med planterne.

Det er til dig, der er nysgerrig og kan lide at eksperimentere og er villig til at træde ud i skoven og åbne hjertet og lytte til planternes hvisken.

Du forholder dig åbent til tanken om, at vi kan kommunikere med naturens planter og væsener.

Det henvender sig til dig, der kan arbejde selvstændigt med opgaverne og efterfølgende dele dine erfaringer med kursets øvrige deltagere i vores lukkede facebookgruppe.

  • “Det er meget spændende. Min plantefælle er mælkebøtte. Den dukker op hele tiden. Går jeg forbi venindens bladbunke, er det en mælkebøtte på forsiden. Så må jeg jo læse artiklen i hendes blad...
    Det er en fantastisk ide med en plantefælle. Det er utroligt hvad jeg har lært om mælkebøtten!”

  • “Dette har været en fantastisk måde for mig at deltage i et kursus på. Et forløb der inden i mig aldrig slutter…”

  • “Formatet med lidt lyd, lidt video (jeg bliver altid i godt humør af dine videoer), lidt tekst og egne opgaver er helt perfekt. Jeg har fået så meget ud af kurset allerede og det er dybt fascinerende den måde, det, for mig, vikler sig ind i mine shamanistiske relationer og griber tilbage i min egen historie med urterne.”

  • “Jeg er ret vild med at tænke mere og mere i relationer og fælleskab i forhold til planter jeg møder. Du fremstår kompetent og troværdig.”

  • “Min verden er vokset, og nok har naturen altid været en stor del af mit liv, men nu er jeg taget tæt på, fået plantevenner, og mærker at min bevidsthed er blevet udvidet og indviet i kontakten med planterne, helt naturligt. Det er en stor glæde. Du åbnede mine øjne Maria, ved at lære mig at arbejde med planternes inderside.”

  • “Jeg er dybt taknemmelig over at få et kærligt skub. Jeg har så stor glæde af at se, høre og læse dine indlæg, som giver mig den ene aha-oplevelse efter den anden, i forhold til, hvordan jeg allerede som barn og ung var vild med at arbejde med urter og bevæge mig i naturen. Og for første gang hører jeg en anden sige højt, hvad jeg som ganske ung ofte mærkede i mit indre: jeg ved i hvert fald, at jeg kan overleve ude i naturen og klare meget for både mig og mine. Det er en god fornemmelse.”

    Fiilsø Zoneterapi

  • “Fra kurset tager jeg især sanke-reglerne med. Det er så fint at give videre, at høste plantedele med kærlig opmærksomhed og betænksomhed overfor planterne og andre sankere.”

  • “Det er som at få en lille ny familie! Tak!
    At samle urter er en virkelig givende ting at gøre - jeg har nydt duften, oplevelsen, den stille mindfulness og naturens lyde omkring mig. Dette kursus lærer mig altså en større dybde, en meget større lytten, når jeg nærmer mig planten - bevidstheden om déns bevidsthed, og dens potentiale til at heale - og dens potentiale til at lære mig noget, svare mig, give mig indsigter.”

  • “Jeg har fået indblik i, og viden om, et håndværk som går tusinder af år tilbage og har nu en solid ”værktøjskasse” af redskaber til selv at arbejde videre med. Det har helt klart beriget mit liv og jeg føler en dør (”port”!) er blevet åbnet for mig.
    Jeg slutter således kurset af med tinkturer, infusioner og salver i køkkenskabene og spændende shamanistiske oplevelser i bagagen.”

    Nordic Birth

  • “Kurset har givet mit liv en ny drejning. Jeg har været meget tilfreds med forløbet. Facebookgruppen har fungeret godt, og Maria har være lynhurtig til at svare. Og yderst rummelige og venlige svar…”

  • “Jeg har altid været meget i skoven, men er det nu med en anden dimension og åbenhed. Faktisk er jeg blevet en laaangsom bilist – også på motorvejen, jeg skal jo lige se hvad der er i grøftekanten.”

  • “Det er bare så skønt materiale, og jeg syntes Maria er rigtig god til at få energien og den autentiske følelse ud igennem online mediet.”

Hvad indeholder forløbet?

Forløbet er bygget op over 6 moduler som tilsammen fylder din værktøjskasse med basal viden om urtekundskab og lære dig at arbejde godt sammen med planterne.

MODUL 1: VIRIDITAS – Den grønne livskraft. Her får du introduktion til begrebet “plantefæller”: Planter er levende væsner, som vi kan samarbejde med. Kan man gå i lære hos en plante, og hvordan lærer man at kommunikere med planter. Starten på det spirituelle samarbejde.

MODUL 2: KEND MIT NAVN – Hvordan identificerer man en plante, hvad er det latinske navn, voksested, familieforhold, alder, plantens opbygning, hvordan bruger man en flora – og hvorfor alt dette er vigtigt, når vi skal arbejde med plantekraft. Kort sagt the basics…

MODUL 3: HØSTTID – Høst, tørring og opbevaring: Hvor og hvornår høster man, under hvilke forhold, hvordan høster man forskellige dele af planten. At have respekt for planten.

MODUL 4: URTEKOGERIET – Hvordan laver man tinkturer og infusioner, hvilke planter bruges til hvilke formål, hvor meget og hvor lidt bruger man. Urter til hverdag. Du hører om grundopskrifter på urtemedicin til hjemmeapoteket.

MODUL 5: JORDEN ER GIFTIG – Stærke planter: Findes der giftige planter, hvordan omgås man dem, magiske urter, respekt for plantens kraft. Hvad fortæller myterne og fortidenes urtekyndige i følge traditionen om omgang med hellige og stærke planter.

MODUL 6: AT REJSE ER AT LEVE – At træde gennem porten og have modet til at kaste sig ud i arbejdet med planterne. At prøve det af på sig selv. Fejle og korrigere. Dele viden. Den evige (ud-)dannelse. At være naturens lærling.

 

Hvordan er forløbet opbygget?

Forløbet består af 6 moduler, der frigives med 14 dages mellemrum, så der er tid til at arbejde med materialet, før næste modul udsendes. Hvert modul indeholder et arbejdsark med opgaver, en lydfil samt en eller flere videoer der alle handler om modulets emne.

Desuden vil der i løbet af kurset blive afholdt to "spørgetimer" live i vores lukkede facebookgruppe -én halvvejs gennem forløbet og én 14 dage efter kurset for at runde af og samle op på erfaringerne fra forløbet. Begge foregår online fra kl. 20-21.

Du har efter forløbet ubegrænset adgang til materialet og får supervision på dine opgaver og øvelser i vores lukkede facebookgruppe i ca. 15 uger.

De praktiske oplysninger

Kurset er et onlineforløb der starter i april 2020, hvor du får adgang til 1. modul. Herefter får du adgang til et nyt modul hver 14. dag.

Pris: 1795,- eller 4 rater af 449,- med 1 månedlig betaling.

OBS – Kurset henvender sig ikke til dig, der ønsker intensive 1-1 sessioner, eller som ønsker videnskabelig dokumentation for alle udsagn. Kurset er baseret på 1. håndserfaring, folketradition samt kursisternes oplevelser igennem forløbet.

Om underviseren Maria Lisette Jacobsen fra Hyldemors Have

 

  • 17 års erfaring med nordisk shamanistisk arbejde
  • En bred viden om praktisk, medicinsk og magisk arbejde med lægeplanter
  • En dyb og solid jordforbindelse
  • En ligefrem og ”nede-på-jorden” undervisningsform
  • En baggrund inden for arkæologi samt nordisk tro og tradition

Vil du læse mere om Maria og hendes arbejde, kan du besøge Hyldemors Have.

 

Hyldemorshave_0647.jpg

FAQ

Få svar på de typiske spørgsmål om onlinekurset.

Hvor omfattende er modulerne?

Det er meget forskelligt, hvor megen tid deltagerne lægger de enkelte moduler. Det er forskellige grader af interaktion; lydfilen til hvert modul varer ca. 20 min, hertil er der en eller to videoer af 5-25 min varighed afhængigt af emne. Opgaverne tager alt fra flere timer til få minutter at udføre. Nogle af modulerne er tunge og andre lettere at komme igennem, men de er tilpasset således, at de kan udføres på 14 dage.

Jeg har aldrig prøvet en onlineforløb før – er det svært?

Onlineforløb giver dig større frihed til at tage kurset, når du har tid. Du kan lave opgaverne i fred og ro hjemme hos dig selv. Du modtager en samlet ”pakke” via mail hvor der medfølger instruktioner. Kurset er heller ikke til dig, der har meget svært ved teknologi – der bruges simple undervisningsmetoder, men afspilning og download kræver basale færdigheder inden for IT.

Hvad hvis jeg ikke når at lave modulet inden de 14 dage?

Det betyder ingenting. Du kan lave modulerne i det tempo du ønsker. Jeg anbefaler dog at tage modulerne i den rækkefølge de udkommer (1-6).

Jeg er ikke på Facebook – kan jeg så ikke deltage?

Du kan sagtens være med på kurset, selvom du ikke har en facebookprofil. Du har i så fald bare ikke mulighed for erfaringsudveksling samt at stille mig spørgsmål til opgaverne. Det er muligt at lave en forholdsvis anonym profil på Facebook og jeg anbefaler, at du deltager i den lukkede gruppe for at få mest ud af forløbet.

Jeg er ikke spirituel - er kurset for mig?

Kurset er for alle med et åbent hjerte, men hvis du krummer tæer over tanken om at tale med træerne eller trække vejret sammen med brændenælden, er kurset ikke det rigtige valg for dig. Den spirituelle tilgang går igen igennem hele kurset, selvom det ikke er fremherskende i alle moduler. Tjek afsnittet "Hvad indeholder forløbet".

Kræves der nogen forudsætninger for at deltage i kurset?

Nej, kurset er for alle, der har lyst til at lære mere om urtekundskab. Og vi gennemgår alt det basale på forløbet.

Kan deltagelse i forløbet bruges som et grundkursus til at tage videregående kurser hos dig?

Nej desværre. Onlineforløbet er et særskilt produkt, der ikke har noget at gøre med de fysiske kurser.

Gives der rabat til studerende eller pensionister?

Nej. Men der er mulighed for at dele betalingen af forløbet op i 4 rater.